fredag den 10. juli 2009

D. 10 juli

Jeg har lige sagt farvel til Tanja efter en rigtig dejlig miniferie herude på landet. Vi snakkede om, at vi ikke har lavet andet end at fede den, MEN vi har alligevel været super aktive i dag! Først kørte vi i Equinox, men der måtte vi ikke få en gratis prøvetime, fordi vi ikke havde tilmeldt os - tak for info! Men da vi nu havde pakket træningstøjet og var fit for fight, kørte vi da videre til Fitness World - hvor vi hellere end gerne måtte komme ind.

Det var hårdt og varmt, men der er ikke noget bedre end at føle sig aktiv, så vi besluttede os for at fortsætte den sunde dag; vi tog nemlig i svømmehallen, for også lige at blive kølet af. Men en fredag eftermiddag i sommerferien er ikke det bedste tidspunkt for svømmere, for i dette tidsrum bader ALLE de små børn, så vi var rimelig hurtigt oppe igen.

Efter at ha' set Shrek (halvsovende), blev vi pludselig yderst nostalgiske og klikkede med det samme ind på youtube for at se alle de gode gamle programmer - og der er mange!
Vi fik sunget med på sange fra Bølle Bob, Buller-Fnis, Max og Antonette og Pyrus, men vores største fokuspunkt var Mumitroldene; for hvor var det program uhyggeligt! Hvorfor sender de sådan noget for små børn? Nå men i nostalgi timen blev Tanja også konfronteret med hendes angst for dinosaurer og Jurassic Park, så nu har vi aftalt at se den snart. Så er jeg der jo til at holde hende i hånden.

Lige nu sidder jeg og tænker på disse dejlige dage vi har haft og glæder mig allerede til vi ses igen, for ingen feder den bedre end os to - jeg elsker dig!


- Maria

Ingen kommentarer: