fredag den 17. juli 2009

D. 17. juli

Kl. er præcis 13.03 og jeg er lige blevet færdig med mine fantastiske nye prikkede solbriller! De er blevet super seje, og selvom det tog laaang tid at færdiggøre dem, glæder jeg mig til at bruge dem. Jeg er så glad for, at jeg ofrede de 80 kr. - jeg skulle ha' gjort det med det samme, så jeg ikke behøvede at besøge stort set samtlige Føtex butikker i Midtjylland.
Det eneste ærgelige var, at Tanja ikke var her til at hjælpe med at prikke dem, men nu kommer hun senere i dag, så kan hun være med til at indvie dem (hvis de da når at tørre!)

I onsdag havde Jakob og jeg halvandet årsdag, så vi spiste på Restaurant Atlantis; rigtig lækker buffet med masser af græsk mad (tro mig, vi troede vi skulle sprænge). Derefter tog vi i biografen; vi skulle nemlig se Ice Age 3 - med dansk tale. Dansk tale + kl. 19.00 = masser af familier med små børn, der griner højt og gentager nærmest ALT hvad der bliver sagt i filmen. Selvom det var lidt underligt, at være de eneste på vores alder, var det rigtig hyggeligt. Filmen var sød og sjov og vi hyggede os rigtig meget. Endnu en fantastisk dag sammen med min elskede kæreste!

Nu er det blevet fredag, og udover at vente på solbrillerne tørrer, venter jeg også på Tanja, der gerne snart måtte komme. Vi skal nemlig gøre os klar til Mikals fødselsdagsfest (drukfest) i aften, og det kan godt komme til at ta' sin tid; Tanjas hår er nemlig blevet farvet helt forkert (og grimt i følge hende selv), så vi kommer nok til at bruge et godt stykke tid på at gøre hende bare nogenlunde præsentabel, eller nu har jeg faktisk ikke set håret endnu, men efter hvad Tanja siger, skal vi nok sætte ca. 1 time af til det.

Nå nu kalder Nille, vi skal ha' lavet en nodebog til far i fødselsdagsgave, og den skal være færdig inden på fredag, hvor vi tager til Frankrig - glæder mig helt vildt!


- Maria

Ingen kommentarer: