torsdag den 9. juli 2009

D. 9. juli


Jeg ved ikke om det bevidst er for at vække mig, eller bare fordi hun larmer fra naturens hånd, har Tanja lige vækket mig. Lyset udenfor fortæller mig, at det ikke er særlig sent. Vi skal snart i Ikea, så det er ikke spor for tidligt at komme op. Det er svært, måske skulle vi ha' taget den døgner vi snakkede om i går nat - selvom vi begge ved, at vi er nogle sovetryner! (Heldigvis)

Ikea er propfyldt af mennesker, men det giver virkelig en et underligt kick at rende rundt i bitte små indrettede huse og drømme om når det engang bliver én selv. Drømme har jeg masser af; lige nu drømmer jeg om at finde et par sorte solbriller (der ikke koster 80 kr. som i Føtex!), som jeg vil male små forskellig farvede prikker på. Det er underligt, som man en gang imellem kan få de mærkeligste ideer. Jeg er foreksempel netop blevet færdig med at lave blomsterøreringe af sådan nogle perler man lavede på perleplader i barndommen, og de er blevet super fine.
Og det er ikke det eneste, der er blevet præsteret i dag; vi har også været i byen og på stranden (det er utroligt så meget de kan ta' for en mini-is!), hvor vi sad på en kæmpe bænk og snakkede om alt mellem himmel og jord, hvorefter vi kørte hjem og fik hjemmelavede sandwich - kan livet være bedre?

Lige nu brænder enkelte stearinlys på mit værelse, Tanja og jeg har grint og snakket en masse, og nu ligger hun fladt på maven på gulvet og forsøger at læse en bog, mens jeg skriver disse sidste linjer og samtidig sender hende et tak for en enormt dejlig dag :)

-

- Maria

Ingen kommentarer: