I går var jeg med min mor, søster og bror i Skanderborg. Vi skulle have været ude og sejle på Skanderborg Sø, men besluttede os i stedet for bare at gå rundt i byen og spise på Kafé K - meget lækker mad! :D
Faktisk er jeg vild med små ture og udflugter her i ferien, især fordi jeg ikke skal ud og rejse i år. Synes simpelthen det er så hyggeligt at opleve ting man egentlig ikke gør til hver dag, selvom Danmark er et lille land og man kunne opleve alt hele tiden, hvis man ville.
Allerede i starten af juli var jeg med min veninde Tanja i cirkus - noget der i den grad sendte tankerne tilbage til barndommen - og det var en helt vildt hyggelig aften!
Og dagen efter var jeg med en anden veninde, Kathrine, i Randers Regnskov - det er så fedt at være de eneste på 19 og 20, der går rundt og kigger på "frie" dyr sammen med alle børnefamilierne! :D
Jeg regner desuden stærkt med at skulle på mange flere ture henover sommeren - startende allerede i dag, godt nok kun en tur til stranden, men den første i år ;D
Hvad med jer? Har I nogle "sommerritualer"?


Ingen kommentarer:
Send en kommentar